MEDICINHJULET
FORTIDIG OG NUTIDIG
LÆGEUDDANNELSE
De studerende og de uddannede
indenfor moderne Lægevidenskab har det noget lettere hvad angår
studieindholdet og terminer i forhold til den oprindelige Mytologiske eller
Shamanistiske tradition. Som alle andre moderne videnskabsgrene er også
Lægevidenskaben separeret ud fra hvad der oprindelig var en
helhedsforståelse. Men dermed er helhedsforståelsen altså også forsvundet.
Man ser for sig en læge eller
studerende sidde og kigge i et mikroskop for at lede efter mindre og mindre
biologiske størrelser - og det, de finder har de ikke mere tradition for at
forbinde med væsentlige fødemæssige, personlige, partnermæssige,
familiemæssige, arbejdsmæssige og øvrige sociale faktorer i menneskets
naturlige liv og interaktion. Uddannelsen er reduceret i og med at
videnskabsgrenen er separeret væk fra den oprindelige helhed.
I modsætning til den mytiske
tradition for udvikling af et individ, er mange årsager til at et individ i
vor tid begynder at studere til læge og til videregående specialuddannelser.
I den mytiske verden udvikles et individ af det for os så underlige begreb
"Naturen" som i den mytiske tid betyder langt, langt mere end vor tids "det
der uden asfalt uden for byen". I den mytiske udviklingstradition er Naturen
ALT! Den indeholder en samlet erkendelse som alle de moderne videnskabsgrene
tilsammen og mere til!
DEN MYTISKE VISIONSSØGNING.
Et individs tidlige udvikling
til Medicinmand eller Shaman i den mytiske tid følger ideelt et forløb med
en personlig renselse, isolering, visionssøgning og en efterfølgende samtale
med de ældre i en stamme som har kendskab til symbolerne op oplevelserne i
visionssøgningerne.

Billedet er fra http://www.netspirit.dk/new/kurser/index.php?action=view_page&pid=5&id=26&si=5&lang=da&ses=
Alt efter hvilke symboler og
oplevelser den unge har haft i sin visionssøgning, bliver vedkommende
vejledt både indefra sig selv og af de ældre i det videre udviklingsforløb
fremover indtil Naturen har uddannet vedkommende fuldt ud til brug for
stammens medlemmer. Medicinmanden/Kvinden var derefter i stand til
umiddelbart at kunne fokusere på årsager og virkninger i diverse
problemstillinger - og hvis der var tvivl om noget, blev der foretaget en
spirituel rejse i Naturen for at finde svarene i problemerne.