Darwins guddommelige Skabelse
Af
Naturfilosof Ivar Nielsen, Pileløkken 7, 3770 Allinge
I 2009 er det 150 år siden, at Charles
Darwin udgav værket ”Om
Arternes Oprindelse” og den 12. februar er det 200 år siden, at han blev
født.
Vel meget få andre værker har skabt så
megen kulturel og religiøs debat og holdt debatten i gang så længe. En
debat der i vore tider er blusset ekstra meget op med især
Creationisterne, som mener at alt skulle være skabt af en Gud, ganske
bogstaveligt som der står skrevet i Det Gamle Testamente.
Der
findes et utal af Skabelsesberetninger fra befolkninger overalt på
Jorden. Fortællinger som i bund og grund er utroligt enslydende og er
meget sammenlignelige når man får rigtig fat i de mytologiske billeder
og fortællinger. Og især hvis man kan finde ud af hvad billederne og
fortællingerne kan relatere sig til i vores moderne verdensbillede.
-
Desværre er det bare ikke så ligetil for et moderne menneske at finde ud
af hvad fortællingerne og symbolikken omhandler i
Skabelsesberetningerne, der jo i mangt og meget beskriver nogle forhold
som er af en anden verden.
”I
begyndelsen” er indledningen på mange folkeslags mytologiske
fortællinger om Skabelsesberetningen. Denne indledning skal naturligvis
ikke tages bogstaveligt, men som en fortælleteknik i en forklaring som
faktisk er meget mere utrolig end hvis man bare læste den bogstaveligt
og troede på den. Og allermest utrolig fordi mennesker overalt på Jorden
er blevet inspireret og har fået den samme viden via en spirituel
indlæringsmetode der overgår al moderne forstand.
Skabelsesfortællingen i den Nordiske Mytologi lægger således ud: I
urtidsdagene før der endnu var nogen jord eller nogen himmel fandtes et
enormt svælg midt i verden, som hed Ginnungagap. Mod nord var det
fugtige, isnende kolde Niflheim og mod syd det tørre og brændende varme
Muspelheim. Varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen i Niflheim og i
midten, i Ginnungagap dannedes levende dråber, som tog menneskelig
skikkelse og således blev Urjætten Ymer til.
Tilsvarende lyder begyndelsen på den Egyptiske skabelsesfortælling
således: Urhavet var først uden form og orden. Af Urhavet rejste der sig
en høj, Nun. På højen var Atum som skabte guden Shu, hvis kvalitet er
varme og luft og gudinden Tefnut med kvaliteten kulde og fugtighed.
Hydrogen
(græsk hydōr "vand" og genes "skaber") har atomnummer 1 og det er
anslået til at udgøre 3/4 af Universets masse. Helium (Luftart) er et
grundstof, der i det periodiske system har atomnummer 2 og det indleder
gruppen af ædelgasser. Begge elementer tilhører de mest kolde elementer
i Universet, men når de smelter sammen indbyrdes og med hinanden, så
sættes der en skabelse i gang ved blandingen af det fugtigt kolde og det
tørre og varme element.
Det store
spørgsmål er så: Hvad er det der sætter skabelsen i gang? Men et sådant
spørgsmål er en helt forkert præmis. Fordi Skabelsesmyterne skal ikke
forstås som ”noget der engang startede” men som ”noget der foregår
altid” og altid har foregået. Der er tale om en principiel beskrivelse i
de mytologiske eller religiøse skabelsesfortællinger og ikke om at
Universet en gang i urtiden blev skabt af ingenting. Det er ikke tale om
et ”Big Bang”.
I Det
Gamle Testamente hedder det: Lad der blive lys! Dette udsagn er også
bare en fortælleteknik som skal forklare hvad der sætter
skabelsen i gang – og hvad der altid sætter skabelsen i
gang.
Skabelsesfortællingerne omtaler jo hvad der forgår i makrokosmos eller i
Universet. Når et lys rammer en ”urtåge” af hydrogen og helium og andre
gasser og stoffer, sættes denne tåge i bevægelse. Oversat til moderne
videnskabelige termer: Når f. eks. en stjerne eksploderer, udsendes en
elektrisk energi der påvirker en molekylær gas- og støvsky, sætter denne
i en hvirvlende bevægelse omkring et center. Skyen opvarmes mere og mere
via accelerationen og efter en tid smelter gasarterne og støvpartiklerne
sammen.
Det hele
imploderer og eksploderer derefter vandret ud fra rotationsplanet, og
Vupti!: En galakse er skabt. Eller den første celledeling til et barn er
sat i gang. Eller et Solsystem er født. Eller en plantes første
celledeling. Eller celledelingen til et dyr eller insekt.
Skabelsesfortællingerne beretter dermed at livets basale skabelse
foregår i alt og at de mindste byggestene og processer indgår overalt i
alt.
- Det
indsatte billede i dette Synspunkt er en Stjerneatlas-skitse af de
væsentligste konturer af vores galakse, Mælkevejen, som er baggrunden
for menneskenes mest fremherskende mytologiske eller religiøse symboler
i Skabelsesfortællingerne. Deler man den samlede figur op vertikalt i
midten hvor Jorden er indsat, ses den venstre halvdel som konturerne på
den nordlige hemisfære og den høje halvdel på den sydlige hemisfære –
eller ”down under”.
Ser man
figuren som en helhed der kan observeres rundt om Jorden, er der
mytologisk tale om Midgårdsormen fra den Nordiske Mytologi eller
lignende symboler fra den øvrige verden. Hver halvdels symbol er
mytologisk beskrevet både som gud (venstre) og gudinde (højre) og som
også er beskrevet som skabelsesdyr af alle slags, alt efter hvad
menneskene havde at kunne sammenligne med af lokale dyr.
Et andet
fælletræk for de to halvdeles figurer af Mælkevejen var/er at den
venstre er mandlig og den højre er kvindelig, jævnfør Adam og Eva.
”Solen” på den højre, kvindelige halvdel markerer centeret i vores
galakse Mælkevejen i stjernebilledet Skytten, hvorfra alt liv i vores
galakse er skabt. Symbolikken og den religiøse eller mytologiske
beskrivelse med denne galaktiske ”kvindelige skabelse” findes hos
befolkninger overalt på Jorden.
Og
endelig er der en global mytologisk eller religiøs fællesbetegnelse for
Mælkevejens figurer, nemlig betegnet med noget stort: Den største gud;
Alfader; den eneste gud; den største gudinde; Almoder; den eneste
gudinde; Jætter; Giganter; kæmpe pattedyr; slanger; fugle etc. etc. –
eller endda kæmpe væsener der er en blanding af mennesker og dyr,
såkaldte antropomorfe skabninger. Eller som en blanding af flere
dyrearter, ligesom Griffen i det tidligere Bornholms Amts våbenskjold.
Disse himmelske figurer er symboliseret af befolkninger overalt på
Jorden.
- Den
moderne menneskelige videnskab lider af den misopfattelse, at mennesket
skaber sig selv. Man mener at vores hjerner er nok i sig selv og den
skaber selv vores afkom, hvorfor man også er af den opfattelse, at
mennesket ikke behøver at tilpasse sig noget som helst for at overleve
som art. I virkeligheden er naturlig menneskelig intelligens afhængig af
hvor godt en hjerne er forbundet med naturen på og uden for Jorden.
Som art
er vi ikke engang mere så tilpassede, at vi uden besvær kan klare bare
de mindste naturlige forandringer som der hele tiden sker via de
naturligt forekommende kosmiske energipåvirkninger som er de egentlig
drivende kræfter i evolutionen. Selv den moderne ”hygiejne” giver os
besværligheder når vi pludselig bliver udsat for naturlige påvirkninger
af forskellig art. Opstår der problemer, så reparerer vi det bare med
teknologiske eller medicinske hjælpemidler.
Hvad mon
Darwin havde sagt om vor tids teknologiske levevis og tilpasningsevne?
Hvad er det vi tilpasser os i forhold til hvad? Hvad var/er vi mennesker
egentlig beregnet til at blive tilpasset? Hvad skal der til for at
tilpasse os en udvikling der gør os mennesker velegnet til overlevelse,
”the survival of the fittest”?
- Hvad en
eller anden gud eller gudinde tror og mener om menneskenes udvikling og
overlevelse, er irrelevant. De allesteds-fraværende og
aldrig-indgribende guder og gudinder hænger som menneskeskabte symboler
oppe på himmelens firmament som en galaktisk tåge eller som
stjernebilleder, en Sol, en Måne eller Planeter og menneskeheden er
overladt helt til sin egen skabende skæbne.
Det er
derfor helt op til os mennesker selv at indrette os lokalt og globalt
efter hinanden og i pagt med den natur, hvoraf alt liv afhænger på
Jorden. Den del af evolutionen bestemmer vi helt selv i forhold til den
overordnede evolution der heldigvis ikke kan bestemmes af os mennesker,
men som i det lange løb bestemmer over os mennesker.
For
flere Kosmologiske eller Mytologiske inspirationer, se mine hjemmesider,
www.native-science.dk og
www.cosmology-unified.dk – også på Engelsk.
Venligst
Ivar Nielsen
nielsen.ivar@gmail.com
WWW.NATIVE-SCIENCE.DK
